Technor logo
Vindø Teglværk

Varmegenvinding og energioptimering

Anlægsbeskrivelse

Energioptimering via varmegenvinding fra tørreovne med ventilationsaggregat med højeffektiv krydsveksler med op mod 95% virkningsgrad

Samlet kapacitet

54.000 m3/h

Opgave

Genanvendelse af varme for energioptimering fra afkast fra teglværkets tørreovne til at: 1) Reducere gasforbruget til opvarmning af tørreovnene ved at supplere tørreovnenes indtagsluft fra brænderovnen med forvarmet tør luft fra krydsveksleraggregatet samt opvarme oplagringsområdet for murstene mellem tørreprocessen og brændeprocessen. 2) Hæve temperaturen og sænke fugtigheden i oplagringsområdet for de tørrede ubrændte mursten for derved at sikre lavere fugtighedsindhold og bedre ensartethed på murstenen, når de køres til brænding.

Løsning

Alle tre afkast fra teglværkets tørreovne blev udstyret med spjæld, som gjorde det muligt at lede den varme fugtige luft frem til varmegenvindingsaggregatet og samtidig sikrede, at afkastet fortsat kunne ske til det fri, hvis der skulle opstå driftsforstyrrelser på anlægget.


De tre afkastsstrenge blev samlet på teglværkets tag, isoleret og ledt ind i bygningen til varmegenvindingsaggregatet. Varmegenvindingsaggregatet blev grundet pladsforhold placeret i mezzaninniveau på et kraftigt stativ og indtag- og afkast blev lavet lige op gennem taget over aggregatet.


Indblæsningsluften blev fordelt til et friskluftspjæld på sugesiden af tørreovnsventilatoren og til otte tværliggende rør med dyser placeret i oplagringsområdet direkte under aggregatet.


Den AB-baserede styring blev inkorporeret i teglværkets eksisterende SCADA og anlægget flowregulering blev fastlagt efter sætpunkter for teglværkets tørreovnsventilator og friskluftsspjæld.


Anlægget blev udstyret med sensorik for at kunne logge temperaturer og relativ fugtighed på indtag, afkast, tilluft og fraluft for derved at kunne lave præcise entalpiske varmebalancer over anlæggets ydelse.


Technor har i dette projektet stået for levering og montering af anlægget inkl. stativ for ventilationsaggregatet samt komplette el-arbejder.


Resultat


Energibesparelse af op mod 250.000 m3 gas om året eller hvad der svarer til ca. 2.500.000 kW. Derudover optimeret kvalitet og bedre ensartethed på murstenene.


Bedre energiregnskab og bidrag til ESG-rapporten samtidig med at kvaliteten højnes.

Share by: