Technor logo
Multicut Welding A/S

Fremstilling og bearbejdning af metalemner

Anlægsbeskrivelse

Udsugning af svejserøg for robotsvejser og manuelle svejsepladser med rumventilation og varmegenvinding

Samlet kapacitet

Anlæg for robotsvejsere: 60.000 m3/h, anlæg for manuelle svejsepladser: 40.000 m3/h

Opgave

I forbindelse med opstart af nyt produktionssted for svejsning var der behov for fjernelse af sundhedsskadelige påvirkninger fra svejserøgen. Fokusområdet var at skabe et optimalt arbejdsmiljø, hvor trivsel er i højsæde og miljøet belastes mindst muligt samtidig med at energiforbruget er optimalt.

Løsning

Der er etableret et anlæg for henholdsvis robotsvejserne med en kapacitet på 60.000 m3/h og et anlæg for manuelle svejsepladser med en kapacitet på 40.000 m3/h. Der er for begge anlæg installeret patronfilter, som overholder kravene til emissionsudledning og som effektivt renser filterelementerne ved differensstyret trykluftrensning. Udsugningspunkterne for svejserobotterne og hver manuelle svejseplads er forsynet med automatspjæld, som automatisk åbner ved aktivering af maskinen eller svejseapparatet. Udsugningsventilatoren til hver anlæg er med frekvensomformerdrift, hvilket bevirker at luftmængden automatisk tilpasses det aktuelle behov.

For varmegenvinding af den udsugede luft er hvert anlæg leveret med ventilationsaggregat med dobbelt krydsveksler. Temperaturvirkningsgraden for hvert anlæg er op til 86 %, hvilket sikrer et højeffektiv anlæg med lave driftsomkostninger. Indblæsningen sker med henblik på afbalancerede luftmængder i lokalerne, således der altid tilføres frisk opvarmet erstatningsluft for et optimalt indeklima. Indblæsningen i produktionshallen sker gennem D-formede indblæsningsposer ophængt direkte i loftet for at frigøre den nødvendige plads til traverskranerne. 

Share by: