Technor logo
Force Technology A/S

Modelværksteder for bearbejdning I træ, skum, komposit mm.

Anlægsbeskrivelse

Komplet ATEX-udsugningsanlæg med varmegenvindingsanlæg til udsugning af forskellige restmaterialer i værksteder.

Samlet kapacitet

3.800 m3/h

Opgave

Det forhenværende udsugningsanlægs kapacitet var ikke tilstrækkelig og overholdt ikke lovgivningen. Derfor skulle der installeres et nyt og tidssvarende anlæg som overholdt gældende lovgivning. Anlægget er for nuværende installeret til at dække udsugningen af træværkstedet. Kapaciteten og designet er lagt ud for senere tilslutning af resterende værksteder såsom modelværksted for skummaterialer, komposit mm.

Løsning

Der er installeret et nyt komplet filteranlæg med varmegenvinding. Da der forekommer eksplosivt støv er filteranlægget udstyret iht. ATEX og leveret iht. ATEX-direktivet. Filteranlægget er udsyret med eksplosionsmembran, tilbageslagsklappe, ATEX-ventilator, ATEX -tryktransmitter mm. således en eventuel eksplosion håndteres sikkerheds- og sundhedsmæssigt korrekt. 

Afkastet fra filteranlægget føres gennem et ventilationsaggregat for varmegenvinding af erstatningsluften. Indblæsningsluften til værkstederne er derfor frisk genopvarmet luft. Varmegenvindingen er med en virkningsgrad på op til 92%, således næsten alt varmen genbruges og der spares store mængder energi. 

Derudover er systemet behovsstyret via automatspjæld på maskinerne i værkstederne, hvorved anlæggets kapacitet automatisk tilpasses det aktuelle behov for udsugning. Indblæsningen er tilpasset udsugningsmængden, således disse drifter sammen. 

Technor har forestået den komplette leverance herunder bl.a. el-arbejder, fundamenter, VVS-arbejder, kran osv. så kunden har fået et turnkey projekt, hvor ansvaret var klart uddelegeret fra start. 

FORCE Technology har fået et tidssvarende anlæg med god udsugning fra maskinerne, hvor varmen genbruges til gavn for medarbejdere og miljø. 


Share by: