Den skjulte besparelse i luften - varmegenvinding i produktionen
Når udsugning bliver en energikilde – ikke en udgift
Når en produktionsvirksomhed flytter i nye faciliteter, opstår der en oplagt mulighed: At tænke energieffektivitet ind fra starten. Det gjorde Thisted Maskinteknik og derfor valgte de os til at etablere deres nye olietågeudsugningsanlæg uden eksisterende installationer.
Vores løsning blev to hovedanlæg på hver 80.000 m³/h. Men kapaciteten var kun én del af vores ambitionen. Fokus var i høj grad på recirkulering og varmegenvinding – altså at udnytte energien i luften i stedet for at sende den direkte ud af bygningen.
Ved effektiv filtrering renses luften for olietåge, så den kan føres tilbage i produktionen. Det har den betydning, at Thisted maskinteknik kunne:
- Reducere behovet for opvarmning af frisk luft
- Opnå en mere stabil temperatur i hallerne
- Sænke det samlede energiforbrug
Samtidig er varmegenvinding integreret, så den energi, der forlader bygningen, overføres til den indkommende luft. I en produktion med så store luftmængder giver selv små temperaturforskelle mærkbare besparelser på varmeregningen.
Anlæggene er desuden behovsstyrede via automatiske spjæld på maskinerne. Udsugningen tilpasses den aktuelle belastning, hvilket sikrer:
- Lavere elforbrug
- Mindre slid på anlæggene
- Fleksibilitet i produktionen
For at dokumentere effekten overvågede vi løbende filtrene, og der blev gennemført kontrolmålinger i det første driftsår. Efter et år blev emissionen fortsat målt til 0 i returluften, og anlæggene kører stadig på de oprindelige filtre.
Resultatet for Thisted Maskinteknik er et fremtidssikret udsugningssystem, hvor arbejdsmiljø og energiansvar går hånd i hånd. Recirkulering og varmegenvinding er ikke blot tekniske tilvalg – de er afgørende greb for virksomheder, der vil kombinere sund produktion med sund økonomi.
Du kan læse mere om vores case om Thisted Maskinteknik her:











