Det startede med ét projekt – nu er det tredje i gang
To velfungerende ventilationsløsninger og et tæt samarbejde har ført til endnu et projekt hos J.H. Stålindustri
Når ventilation er en vigtig del af produktionen, er det fundamentalt, at anlægget fungerer i hverdagen. Det ved Lars Sørensen fra J. H. Stålindustri bedre end de fleste.
Før samarbejdet med Technor havde virksomheden gennem tiden fået leveret ventilationsløsninger fra andre leverandører, men Lars Sørensen oplevede at disse løsninger ikke fungerede optimalt og at han ofte stod alene, når der opstod problemer. Det gav udfordringer i både drift, arbejdsmiljø og planlægning.
Så da J. H. Stålindustri ville i gang med udvidelse af deres fabrik, var det klart for dem fra start: der var brug for en løsning, der faktisk virkede – og fra en samarbejdspartner, der tog ansvar.
Når god dialog giver resultater – og skaber tillid
Allerede fra det første projekt, hvor vores opgave var at udbedre en eksisterende ventilationsløsning, lagde vi vægt på god dialog og åben snak om udfordringerne. Vi brugte tid på at sætte os ind i hverdagen, arbejdsgangene og behovene i virksomheden – og fandt en løsning, der passede ind i produktionen uden at stå i vejen for den.
Det første projekt blev hurtigt fulgt op af et nyt, hvor endnu et anlæg skulle udbedres. Her byggede vi videre på erfaringerne og justerede løsningerne undervejs. Begge projekter gav en tydelig forbedring hos J. H. Stålindustri. Anlæggene blev stabile, nemme at arbejde med og gav ro i driften.
Undervejs var der især været fokus på det gode samarbejde. Efterhånden fik vi opbygget en god tillid til hinanden. Vi lyttede til Lars Sørensen og tog hans erfaring fra hverdagen med ind i løsningerne. Og når vi kom med forslag, fungerede de i praksis. Det gav en tryghed, som havde manglet før.
To vellykkede projekter bliver til tre
Efter to vellykkede projekter var det derfor et naturligt valg for J. H. Stålindustri at kontakte os igen, da planerne om en ny fabrik tog form. De ønskede en ventilationsløsning, der kunne følge med deres produktion, understøtte fleksibilitet i dagligdagen og bidrage til virksomhedens fokus på miljø og energi. Med de gode erfaringer fra samarbejdet faldt det helt naturligt at fortsætte med os – og vi stod selvfølgelig klar til at finde den helt rette ventilationsløsning i samarbejde med J. H. Stålindustri.
Læs mere om vores case hos J. H. Stålindustri her:















