Kontorelev til Technor ApS – Administration og Økonomi

17. november 2023

Interesserer du dig for administration og økonomi? Og kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor det er muligt at tilføje vigtige kompetencer til dit CV indenfor SoMe, administrative opgave, økonomi mm.? Er du ambitiøs, fleksibel og nysgerrig?

Velkommen til Technor

Hos Technor udvikler og dimensionerer vi løsninger til alle formål indenfor procesudsugning og ventilationsanlæg.

Som vores nye kontorelev indenfor administration og økonomi bliver du en del af en dynamisk virksomhed med mange års erfaring indenfor procesventilation. Technor beskæftiger i dag med 22 faste medarbejdere og 2-3 eksterne montører. Vi er en lille agil virksomhed med et godt team, der har et tæt samarbejde på tværs af fagområder.


Vi tilbyder dig


  • Fleksible mødetider, gode medarbejderforhold og stor medarbejderindflydelse
  • Veluddannede, skarpe og relativt unge hoveder, der ønsker at udvikle sig til at være nogle af de bedste inden for deres felt
  • Uformel omgangstone med lavt hierarki, korte beslutningsveje og altid højt humør
  • At du får lov til at udfolde dine kreative evner og sætte dit eget præg i virksomheden

Vi forventer, at du


  • Som person har du en solid forståelse for de forskellige administrative opgaver, ligesom du har en naturlig tilgang for fart over feltet og mange bolde i luften
  • At du trives med tal, er detaljeorienteret og struktureret i din arbejdstilgang
  • Du er nytænkende, idérig og er i stand til at arbejde selvstændigt under stort ansvar
  • Har interesse i at researche, lære og blive klogere på ventilation
  • Slutteligt er du en dygtig kommunikator, mundtligt såvel som skriftligt


Du skal have bestået eller forventes at bestå EUX Business (kontor), HHX, HF, HTX, STK inkl. 5 ugers kompetencegivende forløb for studenter.


HG2 med kvalifikation til administration opnået før 1. august 2015. Hvis du er over 25 år, skal du kontakte din lokale handelsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV). Realkompetencevurderingen skal vedhæftes ansøgningen.


Er du i tvivl, henviser vi til, at du kontakter din lokale handelsskole.

Hvorfor blive kontorelev hos Technor?

Hos Technor vil en kontorelev spille en vigtig rolle, da personen vil bidrage med nye kompetencer som gavner innovation og udfordrer status quo, hvilket er nogle af kilderne til at sikre en bæredygtig udvikling i virksomheden. Hos os skal du varetage en række konkrete opgaver, og får indsigt i den daglige drift i virksomheden.


Det er nu, vi sætter farten op. Så hop med på vognen og bliv en del af en dynamisk virksomhed med sjove og dygtige kollegaer.

Send en skarp beskrivelse af dig selv, og hvorfor du skal være kontorelev hos os. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mathias Sørensen på telefon 6179 7989.


Send din ansøgning med relevante bilag til: technor@technor.dk

Vi afholder samtaler løbende og med opstart efter aftale.

Af Rikke Risgaard 24. marts 2026
God påske fra Technor!
Af Rikke Risgaard 20. marts 2026
Fra konstant drift til smart trykregulering
Af Rikke Risgaard 19. marts 2026
En uge med hands-on erfaring giver et unikt indblik i elektrikerfaget og procesventilation
Af Rikke Risgaard 10. marts 2026
Effektiv spån- og højvakuumsudsugning skaber trygge rammer, hvor elever kan arbejde sikkert og lære håndværket
Af Rikke Risgaard 10. marts 2026
Når udsugning bliver en energikilde – ikke en udgift 
Af Rikke Risgaard 3. marts 2026
Jesper sikrer Technors største salg nogensinde!
Af Rikke Nybo 17. februar 2026
Derfor kræver effektiv spånudsugning i træindustrien skræddersyede løsninger
Af Rikke Nybo 10. februar 2026
Sådan kan spånsug og varmegenvinding blive en reel besparelse på bundlinjen
Af Rikke Nybo 3. februar 2026
Når grundigt forarbejde og varmegenvinding skaber målbare besparelser på bundlinjen
Af Rikke Nybo 29. januar 2026
Et sundt arbejdsmiljø